På Statens Arkivers læsesale kan du arbejde med de originale arkivalier. Men det er også muligt at bestille kopier af arkivalier.
Du kan bestille arkivet til kopiere arkivalier.
En række arkivalier i Statens Arkiver findes på mikrokort eller mikrofilm. Du har tidligere kunnet købe kopier af mikrokort og mikrofilm hos Statens Arkivers Filmningscenter.
Udlægningen af kirkebøger og folketællinger på Arkivalieronline har haft den konsekvens, at salget af mikrokortkopier af kirkebøger og folketællinger er faldet så meget, at Filmningscentret i 2011 har stoppet fremstilling og salg af mikrokort.
Fra udgangen af 2011 går Filmningscentret over til udelukkende at scanne arkivalier, og når udstyret, der bliver benyttet til fremstillingen af mikrofilm, bliver taget ud af brug, stopper salget af mikrofilmkopier og nyoptagelser på mikrofilm også.
Filmingscentret kan scanne mikrofilm til levering på cd-rom.