I Statens Arkiver modtager vi hele tiden nye arkivalier, der kan fortælle historien bag vigtige begivenheder og belyse danskernes liv gennem tiderne.
Her på siden kan du se et udvalg af de mange historier, som vi finder i det materiale, vi løbende modtager.
|
Klippekort og takstzoner blev indført i Danmark i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Hovedstadsregionen var med stor succes pioner på området. |
|
I løbet af 1800-tallet blev der oprettet institutioner, som tog hånd om synshandicappede, hørehandicappede og udviklingshæmmede personer. |
|
Momssvindel, klima-aktivisme og energiforbrugsregulering er alt sammen dokumenteret i CO2-kvoteregistret, der bevares i Rigsarkivet. |
|
I dag kan alle danskere stemme, men for 100 år siden kunne kun 15 % stemme. |
|
Skolelukning og superskoler er ikke nye fænomener: Mange folkeskoler blev lukket i 50'erne og 60'erne. Børn på landet skulle have lige så god undervisning som dem i byen. |
|
Danmark reagerede lynhurtigt, da de første officielle meldinger kom i 1965 om et nyt stof, LSD, blandt de unge hippier. 8 måneder senere var stoffet forbudt. |
|
Nyopdukkede tegninger i Erhvervsarkivet viser, at et dansk konsortium af entreprenører kort før 2. Verdenskrig udarbejdede planer for en ny bydel i Jugoslaviens hovedstad Beograd. |
|
"Ikke køn, men ny, rummelig og lys, topmoderne" skrev Johannes V. Jensen i 1911 om den nye hovedbanegård, der blev indviet den 30. november samme år. Den nye hovedbanegård skulle være porten ind til København - det første, man mødte, når man ankom til den pulserende hovedstad. |
|
Udsmykning eller genopbygning? Da Christiansborg Slot brændte i 1884 blev der taget initiativ til ikke bare én, men to folkeindsamlinger til en ny kongeborg. Borgerne bag indsamlingerne kunne nemlig ikke blive enige om, hvad pengene skulle bruges til. |
|
Efter forbrugsfesten i 1960'erne kom energikrisen i 1973-74 og ændrede med et slag danskernes hverdag. Bilfri søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af de tiltag, der blev lovgivet om. Og danskerne kvitterede ved at skære ned i energiforbruget. |
|
Politiet havde forberedt sig grundigt på forhånd, da feltmarskal Montgomery besøgte København i 1951 som næstøverste chef for NATO. Men en brist i kommunikationen til de øvrige involverede var skyld i, at det kom til kampe mellem politi og presse, da Montgomery blev modtaget i lufthavnen. |