Likvideringer under besættelsen

I alle andre besatte lande må man benytte meddelere for at bekæmpe det illegale arbejde effektivt. Gestapo i Danmark benyttede også meddelere, "stikkere" blev de nedladende kaldt.

Da kampen skærpedes proklamerede Frihedsrådet i nytåret 1944 krig mod stikkerne og accepterede, at de blev dræbt. Drabene blev begrundet med nødværge i krig.

400 danske "stikkere" dræbt

Man regner med, at modstandsbevægelsen stod bag omkring 400 likvideringer på andre danskere i 1944-45 - de såkaldte stikkerlikvideringer. En del af disse drabssager blev undersøgt efter krigen, dels for at skille dem fra almindelige kriminelle drab, og dels for at undersøge om der var sket fejltagelser.

Over halvdelen af drabene fandt sted i krigens sidste 4 måneder. Senere undersøgelser har vist, at drabene ikke var begrænset til egentlige angivere, men også personer, som blev opfattet som en sikkerhedsrisiko pga. af omgang med tyskerne, blev dræbt, bl.a. danskere i uniformeret tysk vagttjeneste, nazister mv.

Efter krigen blev der rejst kritik af likvideringerne, og en del drabssager blev undersøgt. Disse sager findes i Frode Jakobsens ministerarkiv (kaldet O-sager) og i Rigspolitichefens Rejseafdeling (drabssager i provinsen).

I 9 tilfælde blev der erkendt fejl og givet oprejsning. Ved nedlæggelsen af Ministeriet for Særlige Anliggender overgik behandlingen til Justitsministeriets 3. og siden 6. kontor.

I Daisy skal du skrive "Frode Jakobsen" eller "Rigspolitichefen" i feltet arkivskaber, hvis du vil se indholdet i arkivet. Disse er henlagt samlet og er nemme at finde rundt i.  

Skal du bruge sagerne i Justitsministeriets arkiv, skal du søge på "Justitsministeriet" i feltet arkivskaber. Sagerne ligger spredt og er dermed vanskeligere at lokalisere.