Den første vellykkede jernbanesabotage fandt sted 7.11.1942 ved Espergærde, hvor en kommunistisk gruppe afsporede et godstog.
Jernbanesabotagen fik et betragteligt omfang, især i Jylland. Det anslås, at sabotører udførte godt 1500 jernbanesabotager i perioden 1942-45.
Langt de fleste var rettet mod den jyske længdebane for at forsinke de tyske troppetransporter. Historikeren Aage Trommer konkluderede i 1971, at den danske jernbanesabotage ikke fik betydning for den militære udvikling af krigen. Langt de fleste troppetransporter ned gennem Jylland blev kun forsinket i kort tid, hvorfor det ikke havde betydning for krigsudviklingen. Men internt i Danmark fik jernbanesabotagen stor psykologisk betydning.
Sager over jernbanesabotager findes i De danske Statsbaners arkiv (Baneafdelingen). Indgangsnøglen er "Fortegnelse over Jernbanesabotager" 1942-1945" og "Indberetninger om jernbanesabotage øst for Storebælt", som henviser til Baneafdelingens journalsager. Her ligger alle sagerne på journalnummer 1942 Bd35/350 (pakke 5364 - 5389).