Du kan få et overblik over de danske jernbaners historie i værkerne:

- På sporet 1847-1997 (3. bind) fra 1997
- Privatbanerne gennem 150 år fra 1997

Forkortelser du bør kende:

SJS : Det Sjællandske Jernbaneselskab
DJDS : Det Danske Jernbanedriftsselskab
JFJ : De jydsk-fyenske Jernbaner
DSB: De Danske Statsbaner.

Sønderjyllands historie 1864-1920

Sønderjylland_1920 Skal du i gang med at lave undersøgelser i Sønderjyllands historie? Få en introduktion til den sønderjyske forvaltning og de særlige arkivalier fra landsdelen.

Læs mere

Jernbaner i Sønderjylland

I Sønderjylland blev jernbanesager indtil 1920 til dels varetaget af andre myndigheder end i det øvrige Danmark.  

Forhandlinger om jernbaner indtil 1867

Indtil 1867 skal du finde oplysninger om forhandlinger om jernbaner i Sønderjylland i arkiverne fra:

  • Jernbanekommissionen af 1835
  • Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, som varetog jernbanesagerne i perioden 1851-1864
  • De sønderjyske amtsarkiver indtil 1867
  • Finansministeriet, Departementet for de Udenrigske Anliggender og Udenrigsministeriet, hvis arkiver også indeholder slesvig-holstenske og nordtyske jernbanesager

Forhandlinger om jernbaner i perioden 1867-1920 

I 1867 indførtes preussisk forvaltning i Sønderjylland, hvor amterne blev afløst af de preussiske landkredse, som også omfattede købstæderne. Oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i Nordslesvig 1867-1920 finder du derfor i arkiverne fra:

  • Landråden, som ledede kredsens forvaltning
  • Kredsudvalget, som fra 1889 var kredsens udøvende myndighed
  • Kredsdagen, som var kredsens valgte forsamling
  • Landkommunearkiverne
  • Byarkiver og flækkearkiverne

Driften af jernbaner 

Driften af de sønderjyske jernbaner 1864-1920 kan du finde oplysninger om i forskellige myndigheders arkiver, men det er svingende hvor meget og hvilke oplysninger, de indeholder:

  • 1883-1890 overtog den preussiske stat hovedbanerne i Sønderjylland fra de private selskaber
  • 1892-1910 anlagde de preussiske statsbaner enkelte nye baner i Sønderjylland

De preussiske statsbaner afleverede efter genforeningen i 1920 en række sager til DSB om anlæg og udvidelse stationer og banestrækninger i Nordslesvig samt grunderhvervelser.

Kredsene i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev anlagde fra 1898 en række lokalbaner efter den preussiske småbanelov af 1892. Arkiverne fra disse kredsbaner i Aabenraa og Sønderborg er i stort omfang bevaret. Her kan du også finde oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i kredsen generelt.

Landrådsarkiverne, kredsudvalgsarkiverne og kredsdagsarkiver kan supplere kredsbanearkiverne.

Herredsfogederne og deres afløser fra 1889 som politimyndighed amtsforstanderne førte tilsyn med stats- og kredsbanerne. Derfor kan du også finde enkelte oplysninger om anlæg og drift af stats- og kredsbaner i herredsfoged- og amtsforstanderarkiverne.

Efter 1920

Ved genforeningen i 1920 overtog DSB de preussiske statsbaner i Nordslesvig, mens kredsbanerne blev overtaget af de nye amter samt købstads- og flækkekommunerne.

Disse amtsbaner var ikke aktieselskaber, men de var underlagt de samme tilsynsmyndigheder som andre danske privatbaner.

Introduktion til Daisy.dk - Landsarkivet for Nørrejylland

31. maj 2012
Når alle landsarkivets arkivalier med udgangen af 2012 er registreret i Daisy, skal alle bestillinger ske i Daisy. Denne introduktion henvender sig derfor til alle arkivets brugere.
Se alle arrangementer

Spørg Arkivaren

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?

FAQ
Spørg Arkivaren