Jernbaner i Sønderjylland

I Sønderjylland blev jernbanesager indtil 1920 til dels varetaget af andre myndigheder end i det øvrige Danmark.  

Forhandlinger om jernbaner indtil 1867

Indtil 1867 skal du finde oplysninger om forhandlinger om jernbaner i Sønderjylland i arkiverne fra:

• Jernbanekommissionen af 1835
• Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, som varetog jernbanesagerne i perioden 1851-1864
• De sønderjyske amtsarkiver indtil 1867
• Finansministeriet, Departementet for de Udenrigske Anliggender og Udenrigsministeriet, hvis arkiver også indeholder slesvig-holstenske og nordtyske jernbanesager

Forhandlinger om jernbaner i perioden 1867-1920 

I 1867 indførtes preussisk forvaltning i Sønderjylland, hvor amterne blev afløst af de preussiske landkredse, som også omfattede købstæderne. Oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i Nordslesvig 1867-1920 finder du derfor i arkiverne fra:

• Landråden, som ledede kredsens forvaltning
• Kredsudvalget, som fra 1889 var kredsens udøvende myndighed
• Kredsdagen, som var kredsens valgte forsamling
• Landkommunearkiverne
• Byarkiver og flækkearkiverne

Driften af jernbaner 

Driften af de sønderjyske jernbaner 1864-1920 kan du finde oplysninger om i forskellige myndigheders arkiver, men det er svingende hvor meget og hvilke oplysninger, de indeholder:

• 1883-1890 overtog den preussiske stat hovedbanerne i Sønderjylland fra de private selskaber
• 1892-1910 anlagde de preussiske statsbaner enkelte nye baner i Sønderjylland
  

De preussiske statsbaner afleverede efter genforeningen i 1920 en række sager til DSB om anlæg og udvidelse stationer og banestrækninger i Nordslesvig samt grunderhvervelser.

Kredsene i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev anlagde fra 1898 en række lokalbaner efter den preussiske småbanelov af 1892. Arkiverne fra disse kredsbaner i Aabenraa og Sønderborg er i stort omfang bevaret. Her kan du også finde oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i kredsen generelt.

Landrådsarkiverne, kredsudvalgsarkiverne og kredsdagsarkiver kan supplere kredsbanearkiverne.

Herredsfogederne og deres afløser fra 1889 som politimyndighed amtsforstanderne førte tilsyn med stats- og kredsbanerne. Derfor kan du også finde enkelte oplysninger om anlæg og drift af stats- og kredsbaner i herredsfoged- og amtsforstanderarkiverne.

Efter 1920

Ved genforeningen i 1920 overtog DSB de preussiske statsbaner i Nordslesvig, mens kredsbanerne blev overtaget af de nye amter samt købstads- og flækkekommunerne.

Disse amtsbaner var ikke aktieselskaber, men de var underlagt de samme tilsynsmyndigheder som andre danske privatbaner.