Få nyheder tilsendt

nyhedsmail_grafik_IITilmeld dig nyheder om bevaring, kassation og aflevering af arkivalier.

Gå til tilmelding her

Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling


Afdelingen har to hovedopgaver:

1. Det myndighedsvendte arbejde som har til formål at sikre:

  • bevaringen af arkivalierne, mens de er i myndighedernes varetægt 
  • aflevering af statslige arkivalier, så de kan stilles til rådighed for borgere og myndigheder, inden de er 30 år gamle. Kommuner har ikke afleveringspligt.

2. Bevaring af Statens Arkivers samlinger.

Afdelingen har ca. 55 medarbejdere.

Organisation

Arbejdet med bevaring, kassation og aflevering af arkivalier fra statslige myndigheder på aktivitetsplan 2012 er organiseret i to projekter, projekt I og projekt II.

Derudover består afdelingen af DIARK (sektionen for digital arkivering) der har til opgave at understøtte arbejdet med digitale arkivalier, og IVARK (sektionen for indtægtsdækket virksomhed) som varetager den indtægtsdækkede virksomhed på Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland.

Chef

Arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar, telefon: 41 71 72 28, e-mail: kvk@sa.dk.

Kontakt

Bevarings- og Kassationsafdelingen
Rigsarkivet
Rigsdagsgården 9
1218 Kbh. K.
Telefon: 33 92 33 10 (telefontid 9-15)
E-mail: mailbox@ra.sa.dk

Bevarings- og Kassationsafdelingens opgaver 

Det myndighedsvendte arbejde omfatter:

  • planlægning, koordinering og afrapportering af indsamlingen af papirarkivalier på landsplan
  • udarbejdelse og udstedelse af bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier, skabt af offentlige myndigheder
  • godkendelse af statslige myndigheders elektroniske arkivsystemer
  • indsamling af papirarkivalier fra de centrale statslige myndigheder og fra de lokale statslige myndigheder på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
  • indsamling af elektroniske arkivalier fra alle statslige myndigheder
  • udarbejdelse af retsforskrifter og vejledninger for alle offentlige myndigheder
  • tilsyn med alle offentlige myndigheder

Afdelingen har endvidere ansvaret for modtagelsen af papirarkivalier fra kommunerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og for modtagelsen af elektroniske arkivalier fra kommuner i hele landet.

Læs mere om det myndighedsvendte arbejde med statslige myndigheder
Læs mere om det myndighedsvendte arbejde med kommunale myndigheder

 

Bevaring af Statens Arkivers samlinger omfatter:

  • overvågning af Statens Arkiver samlinger af papirarkivalier og deres opbevaringsforhold samt køb af konserveringsydelser
  • overvågning af Statens Arkivers samlinger af elektroniske arkivalier og deres opbevaringsforhold
  • løbende vedligeholdelse af Statens Arkivers strategi for bevaring af elektroniske arkivalier. Opgaven indebærer vedligeholdelse af viden om bl.a. medier, formater og strukturer samt offentlige myndigheders anvendelse af IT. Opgaven indebærer endvidere revision af Statens Arkivers afleverings-, bevarings- og tilgængeliggørelsesformater
  • gennemførelse af medie, format- og strukturkonvertering af Statens Arkivers samlinger af elektroniske arkivalier
Læs mere om bevaring og tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier