Siden Kalmarunionens dannelse i 1397 er våbenet med løver og hjerter indgået som et felt i et større sammensat skjold.
Heri indgik våbenmærker for de områder, kongerne herskede over eller gjorde krav på.
Den danske konges anvendelse af de tre svenske kroner og placeringen af dem gav anledning til ufred og diplomatiske forviklinger. En fortsat brug af eller genoptagelse af bestemte våbenmærker kunne opfattes som en protest mod områdernes afståelse.
Ligesom andre steder i Europa differentierede man kongens oprindelige våben for at angive vasalstatus. Således blev to blå løver på guld bund allerede i 1200-tallet våben for hertugerne af Sønderjylland. Det udgør stadig et felt i monarkens sammensatte våben og anvendes af Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland.
Våbenets forekomst gennem århundreder i segl, på mønter, bygninger, genstande, tekstiler, malerier m. m. er udtryk for en politisk-ideologisk bevidsthed og vidner om det danske samfunds kulturelle stade.
Med tiden appellerede våbenet ligesom flaget også til den folkelige og nationale følelse.
Mønt, 24 skilling, fra 1750. Skjoldet i rokokostil indeholder de tre løver, Norges løve og de tre kroner. Denne komposition var meget anvendt fra slutningen af 1600-tallet til ind i 1800- tallet.