3. Hvem må bruge rigsvåbenet og hvordan?

Klik på illustrationerne for at se dem i stort format.

Det danske kongelige våben siden 1972 tegnet af Claus Achton Friis. I skjoldet ses Dannebrogskorset, Danmarks løver og hjerter, Sønderjyllands to løver, de tre kroner, Færøernes vædder, Grønlands bjørn og de oldenborgske bjælker.

Det store og det lille rigsvåben og kongekronen er udtryk for overhøjhed, suverænitet, og bruges derfor af kongehuset og statsinstitutioner.

Det lovgivende organ, Folketinget, bruger det lille rigsvåben uden krone.

Kongehus og stat

Ifølge Statsministeriets meddelelse nr. 254 (Ministerialtidende) af 18. december 1959 om kongelig resolution om anvendelsen af det danske rigsvåben forbeholdes det kongelige våben, det store rigsvåben, Kongen, i dag Dronningen, kongehuset og hoffet efter Dronningens nærmere bestemmelse, se nedenfor om kgl. hofleverandører, samt livgarden i det omfang, denne hidtil har benyttet dette våben, mens der i statstjenesten i øvrigt alene kan benyttes det egentlige danske våben, det lille rigsvåben.

Ved den nævnte kgl. resolution er Statsministeriet, i dag Kulturministeriet, bemyndiget til at gøre undtagelser fra de anførte regler. Bemyndigelsen omfatter kun brugen af hhv. det store rigsvåben og det lille rigsvåben, men ikke en ændring af det heraldiske indhold.

For tiden kan alle statsinstitutioner uanset deres størrelse bruge det lille rigsvåben med krone eller kronen alene som symbol på embedsudøvelsen.

I tidens løb er det store sammensatte rigsvåben, der ofte holdes af vildmænd i et våbentelt og er omgivet af ordenskæder, blevet ændret adskillige gange. Det er senest sket ved kgl. resolution i 1972, se Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 488 (Lovtidende) af 16. november 1972.

Kgl. hofleverandører

Kgl. hofleverandører - firmaer, der er officielt godkendt som leverandører af varer eller tjenesteydelser til kongehuset eller hoffet - må i forbindelse med firmanavnet benytte det kongelige våben eller kronen alene, når leverandørbetegnelsen anføres. Siden den 16. april 2008 tildeles prædikatet kun med tilladelse til at bruge kronen.

Leverandører til det kgl. hof - firmaer, hvis produkter leveres til hoffet med dettes officielle godkendelse - må på lignende måde benytte kronen alene. Tildelingen af dette prædikat er ophørt fra den 16. april 2008. Herefter vil kun prædikatet Kgl. hofleverandør kunne tildeles.

Leverandørprædikatet tildeles af Dronningen gennem Hofmarskallatet.

Firmaer uden leverandørprædikat kan ikke benytte kongekronen eller kroner af en form, der kan forveksles med eller opfattes som en efterligning af den officielle krone. Varemærker med sådanne kroner eller rigsvåbenet eller fremmede staters tilsvarende kendetegn kan ikke registreres af Patent- og Varemærkestyrelsen. I tvivlstilfælde rådspørger styrelsen Rigsarkivet.

Private

Enkelte private foreninger og institutioner af ideel karakter eller med traditionel tilknytning til kongehuset må anvende kronen. Det sker normalt som følge af særlig tilladelse. Statsministeriet fastslog i 1935, at der ikke af private gennem sædvane kan opnås ret til at benytte statsmyndighedernes kendetegn.

Bagerne anvender en kronet kringle som kendetegn med hjemmel i en ældgammel sædvane, som formentlig går tilbage til bageres modige optræden under tyrkernes belejring af Wien i 1529.

Selvejende institutioner, som drives med statsstøtte, og statsejede aktieselskaber kan ikke bruge rigsvåbenet eller kronen, medmindre der foreligger særlig tilladelse.

Straffebestemmelser

Ifølge § 132 i borgerlig straffelov straffes den med bøde, der forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, og bestemmelsen gælder også med hensyn til efterligninger. Paragraffen skal forhindre misbrug af bl.a. rigsvåbenet og kronen.

Internationale forpligtelser

Over for udlandet er det kongelige våben, statsvåbenet, kongekronen og flaget officielt notificeret som statskendetegn. Det er sket i henhold til artikel 6 c i den i 1967 reviderede Pariserkonvention om en union til beskyttelse af industriel ejendomsret og fremgår af publikationen "Kongeriget Danmarks våben, flag og andre statskendetegn samt officielle kontrol-, garantitegn og -stempler" udgivet 1974 af Handelsministeriet.

Lande, der har tiltrådt konventionen, skal afslå eller ophæve registreringen og forbyde brugen af våben, flag og andre statsemblemer og alt, hvad der fra et heraldisk synspunkt må anses som efterligning deraf, enten som varemærker eller som bestanddele af disse, medmindre en sådan brug er tilladt af vedkommende myndigheder.

 

 

 

 

 

Våbener med hjelme og hjelmtegn i våbenrullen fra Zürich, ca. 1340. I øverste række ses nogle fyrstelige våbener, der med undtagelse af det franske kongevåben med liljerne er i brug den dag i dag: ørnen (kejseren, Tyskland), løven med dobbelthale (Bøhmen, Tjekkiet), bjælkerne (Ungarn), tre løver og bjælke (Kärnten i Østrig).