Vedtægter for brugerrådet på Landsarkivet for Sønderjylland

Formål

 

Formålet med brugerrådet er følgende:

  • at fungere som forum for en kontinuerlig dialog mellem landsarkivets brugere og medarbejdere/ledelse.
  • at medvirke til at Landsarkivets publikumsvendte virksomhed fungerer indenfor de givne rammer.
  • at sikre at brugernes ønsker og behov i relation til landsarkivets publikumsvendte virksomhed i størst muligt omfang tilgodeses.

Kompetence

 

Brugerrådet har følgende kompencer:

  • har status som rådgivende organ.
  • kan drøfte alle spørgsmål, der falder indenfor dets arbejdsområder.
  • kan fremsætte forslag overfor arkivchefen.
  • kan selvstændigt behandle og besvare henvendelser fra brugerne.

 

Virksomhed

Brugerrådets arbejdsområder er følgende:

  • Læsesalens åbnings- og ekspeditionstider m.v.
  • Læsesalens faciliteter (apparater, registraturer m.v.)
  • Øvrige publikumsfaciliteter.
  • Publikumsarrangementer.
  • Informationsaktiviteter og formidlingsindsats i øvrigt.

Brugerrådet afholder to møder om året.

Der udarbejdes referat af møderne, og disse bekendtgøres ved opslag.

Der opsættes postkasse og etableres mail-adresse, hvortil henvendelser til brugerrådet kan ske.

  

Sammensætning

Brugerrådet består af seks medlemmer.

Et medlem udpeget af hver af de nedenstående organisationer:

  • Haderslev Slægtsforskningsforening
  • Historisk Samfund for Sønderjylland
  • Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland
  • Slægtshistorisk Forening Sønderjylland
  • Et medlem valgt på det årlige brugermøde
  • Den læsesalsansvarlige på Landsarkivet udgør det sidste medlem og er formand for brugerrådet.

Funktionsperioden er to år.

Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland og Slægtshistorisk Forening Sønderjylland udpeger nye medlemmer i lige år med funktionsperiode de efterfølgende to år.

Historisk Samfund for Sønderjylland og Haderslev Slægtshistoriske Forening udpeger nye medlemmer i ulige år med funktionsperiode de efterfølgende år.

Der vælges en ny repræsentant på brugermødet i lige år med funktionsperiode de efterfølgende to år.

Rundvisning på Erhvervsarkivet kl. 11.00

18. juni 2012
Erhvervsarkivets smukkke bygning fylder 110 år, og det fejrer vi med gratis rundvisninger hele dagen mandag den 18. juni.
Se alle arrangementer