Landsarkivet opbevarer arkivalier, dokumenter, protokoller og kort fra den lokale administration i Nørrejylland, dvs. området fra Skagen i nord til Kongeåen i syd. Landsarkivet er i besiddelse af oplysninger om hvert enkelt menneske, der har levet i Nørrejylland inden for de sidste 200-300 år.
|
|
På arkivets læsesal kan du følge livets gang fra fødsel til død gennem jordemoderprotokoller, embedslægernes optegnelser og kirkebøgerne.
I arkivets samlinger har du endvidere mulighed for at undersøge bygningshistorie, adoptionssager, faderskabssager, ejendomsforhold, skifter efter afdøde, værnepligt, retshistorie mm.
Mulighederne er mangfoldige i landsarkivets samlinger.
Ud over opbevaring varetager Landsarkivet for Nørrejylland løbende opgaver, som vedrører lokaladministrationens daglige arbejde. Der gives vejledning i kassation samt bevaring, ordning og registrering af embedernes arkiver i forbindelse med aflevering af arkivalier til landsarkivet.
Landsarkivet fører ligeledes tilsyn og giver rådgivning om arkivlokalernes indretning, brandsikring samt temperatur- og luftfugtighedsforhold.
Det er landsarkivets opgave at formidle samlingerne til publikum i form af guides, arkivoversigter, registraturer samt vejledning i fremfinding og brugen af arkivalier. Endvidere søger landsarkivet gennem forskning at vise materialets muligheder.
Tidens tand og opbevaring under ugunstige vilkår har tæret hårdt på mange protokoller og dokumenter. Meget benyttede protokoller og dokumenter er truet af slid og bliver derfor stillet til rådighed i form af mikrofilm og mikrofiche.
Siden 1995 har Landsarkivet for Nørrejylland huset Statens Arkivers Filmningscenter (SAF), der varetager al sikkerhedsfilmning af arkivalier i Statens Arkivers enheder, og som står for salg af kopier af mikrokort og mikrofilm.
Landsarkivet for Nørrejylland blev taget i brug i august 1891 som det første af tre såkaldte provinsarkiver i Danmark. Baggrunden var vedtagelsen af en arkivlov af 1889.
Et af arkiverne skulle ligge i Jylland, og rigsdagsmedlemmer fra Århus, Vejle, Randers og Viborg forsøgte alle at få den statslige institution til netop deres by. Efter megen diskussion i rigsdagen blev det besluttet, at arkivet skulle ligge i Viborg.
Til at tegne og opføre landsarkivet i Viborg blev antaget en forholdsvis ung arkitekt, den 33-årige Hack Kampmann, som udarbejdede tegningerne til Gamle Magasin, hvor bl.a. læsesal og foredragssal i dag har til huse.
I 1964 blev landsarkivet udvidet med opførelsen af Nye Magasin i syv etager, heraf to under jorden. Magasinbygningen er tegnet af arkitekt Leopold Teschl og er udført i jernbeton efter tidens mest moderne principper.
Eksercerhuset, der ligger bag disse to bygninger, blev købt af militæret i 1993. Bygningen, som er fra 1872, er tegnet af arkitekt Julius Tholle. Efter restaurering og ombygning indeholder Eksercerhuset magasinplads til 7 km arkivalier.
Landsarkivet for Nørrejylland råder endvidere over to lejede fjernmagasiner, og arkivet opbevarer i dag over 60 hyldekilometer arkivalier.
/LAV_magasin.jpg)