I 1926 blev det et krav, at udlændinge skulle havde arbejdstilladelse i Danmark, for at kunne opholde sig i landet. Rigspolitichefen, Tilsynet med udlændinge, stod for sagsbehandlingen af de såkaldte udlændingesager. Udlændingesagerne fra 1926-83 befinder sig på Rigsarkivet.
Sagerne rummer oplysninger om udlændinge, der arbejdede i Danmark, fx:
Det var en afdeling under Rigspolitichefen kaldet Tilsynet med udlændinge, der stod for sagsbehandlingen af udlændingesagerne.
Sagerne er nummereret fortløbende således at hver sag er forsynet med et såkaldt udl. nummer. Derfor kaldes udlændingesager også for udl. sager.
Du skal kende udl. nummeret for at bestille en udlændingesag. Kender du ikke udl. nummeret findes der en række søgemidler til sagerne.
Der findes en række søgemidler til udlændingesagerne, hvis du ikke kender udl. nummeret.
Hvis udlændingen senere fik dansk statsborgerskab, vil der ofte være henvisninger frem og tilbage mellem indfødsretssager og udlændingesager. Du vil altså kunne finde udl. nummeret i indfødsretssagen og det lov - og løbenummer, som du skal bruge til at bestille indfødsretssagen, i udlændingesagen.
Før 1926 var det de lokale politimester, der stod for registreringen af udlændinge. De udstedte opholdsbøger til de udlændinge, der havde fået lov at opholde sig i landet. Arkivalier fra politimestre øst for Storebælt findes på Rigsarkivet, mens arkivalierne fra politimestre vest for Storebælt er afleveret til landsarkiverne.
Skal du bruge din egen udlændingesag, fx fordi du har brug for dokumentation for opholdet i forbindelse med ansøgning om SU, pension eller statsborgerskab, og har du ikke mulighed for selv at komme på Rigsarkivet? Så kan du bestille en arkivundersøgelse, der udføres mod betaling. Læs mere om mulighederne her.
Sager om ophold i Danmark - kaldet udlændingesager eller blot "udl. sager", som findes i Tilsynet med Udlændinges arkiv (nu: Udlændingeservices arkiv) - indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
