Du er her: Statens Arkivers forside - Mest brugte arkivalier - Sådan bruger du... - Skifteprotokoller

Læs højt		Tip en ven
Print		Aktiver ordbog

Skifteprotokoller - en vejledning

Skifteprotokoller indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem. Skifteprotokollerne findes hovedsageligt i gods-, retsbetjent- og dommerarkiverne. For at kunne finde et skifte skal du kende navnet på den afdøde samt tid og sted for skiftet.

Nederst på siden kan du se oplysninger om, hvordan du finder skifteprotokollerne på det enkelte arkiv.

Oplysninger i skifteprotokoller

I skifteprotokollerne findes opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem. Protokollerne indeholder især i ældre tid mange detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter m.m.

Skifteprotokoller - her skal du søge

Forskellige myndigheder har gennem tiden haft ret til at udføre skifteforretningen, men det er i gods-, retsbetjent-, og dommerarkiverne, at de fleste skifteprotokoller findes.

Før 1851 afhang skifteopgørelsernes udførelse af den afdødes stilling.

Skiftearkivalier fra myndigheder øst for Storbælt findes på Rigsarkivet. En del af disse skiftearkivalier kan du også benytte på Arkivalieronline.
Vest for Storebælt er skiftearkivalierne afleveret til landsarkiverne.

Skiftemyndigheder gennem tiden:

Rytterdistriktsarkiver indtil ca. 1776:
Regimentsskriveren i rytterdistrikterne tog sig indtil ca. 1776 af skifteopgørelser for rytterbønderne.
Amtsarkiver indtil ca. 1793:
Amtmandens skiftemyndighed for beboere på selvejergårde ophævedes i 1793 (de daværende amtmænd kunne imidlertid bestride embedet frem til deres afgang).
Provstearkiver indtil 1807:
Provsten tog sig indtil ca. 1807 af skifteopgørelser for præster og degne.
Godsarkiver indtil 1851:
Godsejeren tog sig indtil 1851 af skifteopgørelser for fæstebønderne.
Retsbetjentarkiver indtil 1919:
Skifteprotokoller fra perioden 1851 til 1919 skal findes i retsbetjentarkiverne. Folk på landet skiftede hos herredsfogden eller birkedommeren. Købstadsfolk skiftede hos byfogeden. (Retsbetjent er en fællesbetegnelse for byfoged, herredsfoged og birkedommer).
For selvejere og købstadsfolk skal skifteprotokoller fra før 1851 også findes i retsbetjentarkiverne.
Dommerarkiver efter 1919:
Med retsreformen i 1919 overgik alle skifteopgørelser til dommeren, og skifteprotokollerne skal herefter findes i dommerarkiverne.

Skifteprotokoller i Sønderjylland og København

Sønderjylland

I Sønderjylland skal skifteprotokoller fra perioden 1867-1920 findes i de preussiske amtsretsarkiver. Den offentlige myndighed behøvede ikke at være involveret i skifteopgørelsen. Der er derfor ikke bevaret så mange skifteprotokoller i Sønderjylland som i kongeriget.

København

I København blev skifteprotokollerne ført efter sit helt eget system.

På Arkivalieronline kan du finde navneregistre til de københavnske skifterprotokoller til og med 1935. En del af de københavnske skifteprotokoller er også lagt ud på Arkivalieronline.

Oplysningerne fra navneregistret skal du bruge, både når du skal bestille skifteprotokoller via arkivdatabasen Daisy eller hvis du vil kigge i nogle af de skifteprotokoller der findes på Arkivalieronline.

Brug linket "Rigsarkivet" nederst på siden, og læs mere om skifteprotokoller fra København.

Det skal du vide på forhånd

For at finde et skifte skal du kende navnet på den døde samt tidspunkt og sted for dødsfaldet. Er skiftet sket før 1851, skal du også kende den afdødes stand eller stilling.

Det må du se

Skifteprotokoller indeholder oplysninger om rent private forhold. De er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Skiftearkivalier, der er mellem 50 og 75 år, kan benyttes efter speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

Du kan også søge om tilladelse til at benytte skiftearkivalier der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.