DDI-3

Nyt dokumentationsstandardssystem i Dansk Data Arkiv. DDA har valgt at udskifte den nuværende OSIRIS arkiveringsstandard til fordel for Data Documentation Initiative version 3 (DDI-3).

DDI-3 er en XML baseret standard og er udviklet i samarbejde med europæiske og nordamerikanske dataarkiver. Udvikling og standardisering varetages af DDIAlliance. DDA er medlem af DDIAlliance.

Formål

OSIRIS har en del begrænsninger som ikke modsvarer de krav DDA's datamaterialer stiller. Yderligere er DDI-3 en detaljeret beskrivelse af data, som vil kunne afstedkomme nye brugervendte services.

  • DDI-3 understøtter langtidsopbevaring fra begyndelsen af et studie til arkivering og genanvendelse.
  • Standarden har et indbygget id system med versionering af elementer, som muliggør referencer studier imellem. Referencesystemet muliggør komplet dokumentering af komplekse og komparative datamaterialer. 

Produkt

  • Konvertering af DDA's studiebeholdning til DDI-3
  • DDI-3 implementeres i DDA's oparbejdningsprocess

Proces

Software produkter som ikke er DDA specifikke, udvikles til åbne standarder, for at lette samarbejdet med andre partnere. Vise versa kan DDA genbruge eventuelle softwareløsninger udviklet af DDA partnere, samtidig med at DDA udviklet software kan finde anvendelse og videreudvikle sig i andre arkiver.

Arbejdet er igangsat og vil fortsætte hele 2010 og ind i 2011

 

Kontaktinformation

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte software developer Jannik V. Jensen på telefon 65 48 03 42 eller e-mail jvj@dda.dk

 

 

Læs mere om projektet
Læs mere om Dansk Data Arkiv