Aflevering af data fra IT-systemer efter bekendtgørelse nr. 342  af 11. marts 2004

Der kan ikke længere afleveres arkiveringsversioner af data efter denne bekendtgørelse medmindre myndigheden har fået dispensation til det fra Rigsarkivaren jf. § 7, stk. 6 i bekendtgørelse 1007 om arkiveringsversioner.

Nedenstående beskrivelse og materiale kan således kun anvendes, såfremt der er givet specifik dispensation til det for det pågældende system.

Forløb en afleveringssag, hvor der er udstedt afleveringsbestemmelse

  1. Myndigheden eller dennes leverandør udtrækker data fra systemet og producerer en arkiveringsversion i henhold til afleveringsbestemmelsen og bekendtgørelse nr. 342 af 11. marts 2004 om aflevering af bevaringsærdige data fra elektroniske arkivsystemer.

  2. Myndigheden eller dennes leverandør tester arkiveringsversionen med Statens Arkivers testværktøj, TEA. Formålet er, at teste om bestemmelserne i bekendtgørelse 342 og afleveringsbestemmelsen er overholdt.  

  3. Myndigheden afleverer arkiveringsversionen til Statens Arkiver. Arkiveringsversionen skal sendes anbefalet eller overbringes personligt med følgende modtager og adresse:

    Rigsarkivet,
    Diark, Testværkstedet,
    Rigsdagsgården 9,
    1218 København K

    Der må IKKE angives navn på sagsbehandleren som attetion. 
     
  4. Statens Arkiver tester arkiveringsversionen og godkender den, når alle bestemmelser er overholdt

Lovgivning

Afleveringsbekendtgørelsen fastsætter i hvilke formater, struktur mv. data skal arkiveres:

Bekendtgørelse nr. 342 af 11. marts 2004 om arkiveringsversioner af bevaringsværdige data fra elektroniske arkivsystemer

Bemærk at kravene til afleveringsmedier ved aflevering til Statens Arkiver er lempet i forhold til bekendtgørelsens bilag 5, så der kun skal afleveres et sæt CD-R´ere, og det er også muligt at aflevere på flytbar USB-harddisk.

Vejledninger og eksempel på arkiveringsversion

Der er fire forskellige vejledninger til bekendtgørelsen om arkiveringsversioner af bevaringsværdige data fra elektroniske arkivsystemer samt et eksempel på en arkiveringsversion af en e-journal:

Vejledning til bekendtgørelse om arkiveringsversioner af bevaringsværdige data fra elektroniske arkivsystemer

I vejledningen uddybes og præciseres bekendtgørelsesteksten, som gennemgås punkt for punkt.

 

Vejledning til aflevering af dokumenter fra ESDH-systemer

Vejledningen beskriver hvordan dokumenter fra ESDH-systemer skal håndteres i forbindelse med konvertering til arkiveringsformatet.

 

Vejledning om produktion af arkiveringsversioner

Vejledningen giver detaljerede anvisninger på hvordan man producerer en arkiveringsversion.

 

Vejledning til aflevering på flytbar USB-harddisk til Statens Arkiver

Vejledningen giver anvisninger på hvordan du afleverer en arkiveringsversion på USB-harddisk.

 

Se og download et eksempel på en arkiveringsversion af en e-journal

 

Tea3 og hjælpeprogrammer til produktion af arkiveringsversioner

Statens Arkiver har udviklet en række programmer, som kan bruges ved produktion og test af en arkiveringsversion

Læs mere om programmerne og download her