Arkivering af data efter bekendtgørelse nr. 1007 om arkiveringsversioner

Data fra it-systemer, som Statens Arkiver har truffet bevaringsbeslutning for, skal afleveres i kopi (arkiveringsversion) til offentligt arkiv ca. en gang hvert 5. år.

Arkiveringsversionen skal afleveres i et bestemt teknisk format, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. august 2010 om arkiveringsversioner.

Lovgivning

Bekendtgørelse om arkiveringsversioner fastsætter hvilke formater, struktur mv. data og dokumentationen af samme skal arkiveres i:

Bekendtgørelse nr. 1007 af 20. august 2010 om arkiveringsversioner

Vejledninger

Vejledningen uddyber og eksemplificerer bekendtgørelsesteksten, som gennemgås punkt for punkt.

Vejledning til bekendtgørelse om arkiveringsversioner

 

Vejledning til aflevering af dokumenter til Statens Arkiver. Vejledningen beskriver hvordan afleveringen af dokumenter fra it-systemer håndteres. Vejledningen er baseret på bekendtgørelse 1007, men kommer også med gode råd om håndtering af dokumentarkivet samt beskrivelse af hvilke filer, som altid må kasseres. Bemærk vejledningen gælder alene ved aflevering til Statens Arkiver.

Vejledning til aflevering af dokumenter fra It-systemer til Statens Arkiver

Eksempel på arkiveringsversion

Eksemplet viser hvordan et simpelt it-system med dokumenter vil se ud i en arkiveringsversion, som følger bekendtgørelse 1007. Eksemplet er pakket i en zip-fil og har arkiveringsID: AVID.SA.18000

Download eksemplet her

Udlevering af arkiveringsversionsID´er til offentlige arkiver 

Alle arkiveringsversioner er identificeret med et arkiveringsversionsID som uddeles af Statens Arkiver. Offentlige arkiver kan få udleveret et eller flere numre ved henvendelse til Statens Arkiver

Procedure for udlevering af arkiveringsversionsId´er

Indtastningsprogrammer til indexfiler

I arkiveringsversionen skal indgå indexfiler til beskrivelse og dokumentation af arkiveringsversionen. Der er udarbejdet programmer til produktion af disse filer:

Download programmerne til indexfiler

 

I arkivbeskrivelsesfilen indgår en opmærkning af koder fra Den FællesOffentlig ReferenceMode (FORM). Læs mere om FORM og find koder på modellens hjemmeside:

http://www.form-online.dk/soegning

Skemaer, som skal indgå i arkiveringsversionen 

I arkiveringsversionen skal der indgå xml-skemaer til validering af indexfilerne.

Hent skemaer til validering af indexfiler

Materiale, som skal anvendes i arkiveringsversioner med geodata

I arkiveringsversioner med geodata (gml), skal der indgå nogle særlige skemaer, en ekstra tabel mv.. Dette materiale er pakket i en samlet zipfil, hvor der også indgår en vejledning til placering af materialet i arkiveringsversionen.

Download materiale, som skal indgå i arkiveringsversioner med geodata

Test af arkiveringsversioner 

Ada, Statens Arkivers testprogram, kan anvendes til test af arkiveringsversionen inden den afleveres til arkivet, så fejl og mangler fanges inden aflevering.

Læs mere om Ada og download programmet

 

Spørg om bevaring/kassation, aflevering mv.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

FAQ
Spørg arkivaren